![]() |
Regler vedr. benyttelse af fotos
Offentliggørelse af et foto af en genkendelig person på en hjemmeside betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger og er omfattet af persondataloven.
Datatilsynet har lavet retningslinier for, hvad der vil være muligt, og hvad der vil være ulovligt i forhold til persondataloven. Der vil dog altid være tale om en vurdering i det enkelte tilfælde. Datatilsynet skelner mellem
· Situationsbilleder
· Portrætbilleder
Om fotoet er et situationsbillede eller et portrætbillede, bestemmes ud fra formålet med billedet.
Om Situationsbilleder:
Et billede, der primært skal vise en situation, kan offentliggøres uden samtykke fra de personer, der er med på billedet, hvis billedet ikke føles ydmygende, udnyttende eller krænkende for personerne på fotografiet.
Billeder fra arrangementer kan normalt frit offentliggøres.
