I juli måned spilles solen ned hver aften fra det 10 meter høje udsigtstårn, som står mellem det gamle færgeleje og lystbådehavnen.
Der er livemusik på Havnens Friluftscene hver onsdag i sommerperioden.
Havnens bad og toiletfaciliteter er aflåst med en adgangskode, der udleveres ved betaling af havnepenge eller ved henvendelse til havnepersonalet.
I baderummene er der opsat automater, hvortil man skal bruge et chipkort. Chipkortet trækkes i automaten ved havnekontoret. Kortet koster 30 kroner i depositum og skal fyldes op med et antal kroner. Bad koster 2 kroner per minut.
I facilitetsbygningen er der et sejlerkøkken, der frit kan benyttes, når man har betalt havnepenge.
I facilitetsbygningen ved havnekontoret har du mulighed for at vaske og tørre tøj gratis, du skal blot selv medbringe sæbe og skyllemiddel.
Det er også muligt at låne en cykel ganske gratis, henvend dig blot på havnekontoret.
Bagenkop Bådelaug har hjemhavn i Bagenkop havn.
Skal der provianteres, er det nærliggende at gøre sine indkøb hos
Dagli’ Brugsen-Bagenkop, Østergade 2A.
![]() |
