![]() |
Publikumsrekord i Bagenkop til årets by- og havnefest.
Startskuddet og niveauet for årets havnefest blev allerede lagt torsdag og fredag.
Magleby Dilettanterne affyrede i vanlig stil et festfyrværkeri af en havnefestrevy. Godt med bid og masser af topunderholdning fra ganske unge revystjerner til de mere garvede, leverede en indsats der igen i år vil gå over i historien som en af de bedste.
Generalprøven og premieren blev overværet af knap 700 publikummer der begge dage takkede aktørerne med stående klapsalver.
Mandag skal de ca. 300 frivillige Ildsjæle, der ikke i løbet af havnefesten har haft tid til at nyde revyholdet, have den sidste optræden fra det sprudlende revyhold.
Lørdag var dagen, hvor årets hovednavn DANSER MED DRENGE invaderede Bagenkop - sammen med godt 2000 medlevende publikummer leverede bandet en fremragende indsats.
Forud for dette, blev årets havneshow gennemført med en skarp duel mellem Fiskerne og Landmændene, hvor der først i den afsluttende dyst i tovtrækning, blev fundet et hold af værdige vindere. Landmændene har håneretten indtil næste års havnefest.
Den individuelle konkurrence, løbet over 25 meter flydende paller, blev vundet i suveræn stil af Emil Hansen.
Strålende solskin og stille vejr grundlagde en fantastisk søndag i Bagenkop. Pålidelighedssejladsen blev tidligt på formiddagen skudt i gang. De 13 kuttere gennemførte i sikker stil de 2 runder med en imponerende difference mellem vinder og sidste pladsen. På 3 pladsen kom SG 159 Susanne Bogø med en tidsdifference på 0, 68 sek. 2. pladsen gik til SG 242 Cecilie med en difference på 0.61 sek. og Årets vinder blev SG 50 Caroline med en tidsforskel på imponerende 0,36 sek.
Efter pålidelighedssejladsen blev der disket op med det altid populære sildebord med 400 deltagere, godt opmuntret af musikalsk underholdning fra Mirakeldoktor Anker med band samt flere spontant optrædende solister.
DE GLADE SØMÆND væltede i den grad Bagenkop søndag aften. Det store telt på havnepladsen måtte lade siderne for at få plads til publikum da de gik på scenen. En kanon musikalsk afslutning på kulturkanonen i Bagenkop.
Mandag aften var der dømt oprydningsfest til de ca. 300 frivillige Ildsjæle i hallen.
Årets omsætning blev offentliggjort, knap 1. mill. blev omsætningen på, hvilket vil betyde et forventet overskud på kr. 150.000 – 200.000 til drift, vedligeholdelse og udvikling af byens samlingspunkt Bagenkop Hallen.
Ved samme lejlighed hædrede Foreningen for Langelændere/København
Årets Ildsjæl 2010 i Bagenkop.
![]() |
Hædret blev Ivan Nielsen for sit store engagement i bl.a. arbejdsgrupper og bestyrelser gennem årene, og senest for arbejdet som lokal fundraiser i Fitnessprojektet .
Bagenkop By-og havnefest havde i 2010
et besøgstal på godt 5500.

