Jernbane på Langeland

 

Nu er du ved den gamle stationsbygning, og så er det måske tid til at teste, om du er god til at lege lidt med fantasien. Stå stille et øjeblik, luk øjnene og lyt. Er du rigtig dygtig, så kan du måske høre lyden af toget, der tøffer i gang fra perron et, med retning mod nord. Mod Rudkøbing, forbi smukke stationer og små trinbrætter.

Jernbanen blev indviet i 1911, men forarbejdet havde ikke været uden problemer. Blandt andet var der uenighed om sporvidden. Banen kom, af forskellige årsager, heller aldrig til at køre mod Lohals. Men den sydlige del af Langeland nød godt af den nye forbindelse, og de fleste byer oplevede stor fremgang.

Før jernbanen var Bagenkop på mange måder mest knyttet til Kiel. Høje afgifter på smør betød, at fløden blev sejret sydpå, med færgen Rut, til videre bearbejdning og med salg for øje. Jernbanen var dog et kæmpe fremskridt i retning af meget mere lokal samhandel. Men i 1962, samme år som Langelandsbroen blev indviet, var eventyret slut.