Skolerne i Bagenkop

I 1814 modtog Frederich greve Ahlefeldt-Laurvig et brev fra selveste kong Frederik den 6. I brevet fik greven kongelig tilladelse til at sælge - i fæste jord og huse i og omkring Bagenkop – til de lokale beboere.  I samme forbindelse blev der afsat 6 tdr land til den første skole, på Harresvej 4, og her kan bygningen stadig ses.

 

I 1901blev der etableret forskole i Skolegade 2, og få år efter i Skolegade 14 blev der bygget ny skole igen. Der var på det tidspunkt så mange børn, at nogle gik i skole om formiddagen, andre om eftermiddagen. Men husk, vi gik i skole hver dag, som det pointeres med stolthed af ældre bagenkoppere.

 

En kommunalreform i 1967 kom i vejen for den videre skoleudvikling i byen. En ny centralskole blev bygget i Magleby, et par kilometer nord for Bagenkop, og da den senere blev lukket i 2008, så måtte der igen trækkes på lokale ildsjæle. De fik hurtigt etableret en friskole, Magleby Fri- og Efterskole.

Velkommen til Ildsjæle Fodsporet

Besøg Bagenkop og gå i Ildsjælenes Fodspor - kultur, historie, oplevelser, attraktioner og natur via et mobilt website på en 3 km lang naturlig forbindelse fra Bagenkop Havn til områderne med De Vilde Heste og Koldkrigsmuseum Langelandsfort.

DK
GB
DE
Luk

Om Ildsjæle Fodsporet

”Vi er ikke som de andre”- Nej, det er vi helt klar over, og det bedste ved det er, at vi er stolte af det. Når du nu bevæger dig rundt i og omkring Bagenkop, så vil du se talrige eksempler på, hvad ihærdige ildsjæle kan skabe, og frivillig arbejdskraft udføre, når tingene går op i en højere enhed. Historien har udfordret os på mange måder, men kriserne har lært os at overleve, for, som vi hele tiden siger til os selv, TPL – tro på livet, eller vi kan, vi vil, vi lykkes. Dette overlevelses-gen har betydet, at vi har Idrætshal, Fiskeriets Hus, kirke, udbygning af havnen, Musikværksted, skole, havnefest og meget mere. Med vand til tre sider og langt til alting, så burde vi være klar til afvikling og forfald. Men sådan ser vi ikke på det. Vi vil overleve, vi vil gå nye veje. Derfor var det en stor opmuntring, da vi blev valgt til Årets Landsby i Danmark 2011. Så nyd vores by og omgivelserne til selv at gå på opdagelse. Rigtig god tur.

Luk

Vælg sprog

DK
GB
DE